Tórshavns Kommune vedtog i 2014 miljøregler, som fastslog at der skal være minimum 300 m. fra forurenende industri (miljøklasse 6) til nærmeste bolig (bilag 1):

”Flokkur 6: Umfatar virkir, ið hava størri ávirkan á sítt nærmasta umhvørvi. Kunnu staðsetast í størri ídnaðarøki, har fráleiki til grannar kann haldast. Eisini kann staðsetingin verða í vinnuøkjum, har bert virkir við serligum fráleikatørvi liggja. Virkir í hesum flokkinum eru størri maskin- og betongvirkir, sláturvirkir og asfaltvirkir. Minsta frástøða til bústaðir fyri henda flokk er 300 metrar”.

Tórshavn Kommune bryder egne miljøregler
Opførsel af det nye asfaltværk ved Sund, som er mindre end 50 m. fra bondegården ved Sund, bryder derfor ikke bare byggeloven, som det kommunale eftirlit fastslog den 10. november (bilag 2), men også kommunens egne miljøregler.

I et forsøg på at forklare, hvorfor sagsbehandlingen vedr. det nye asfaltværk ved Sund ikke tager højde for kommunens egne miljøregler, udtaler kommunens byggeafdeling i Útvarpstíðindi d. 5/12 (https://kvf.fo/greinar/2023/12/05/ikki-neydugt-vid-nyggjum-byggiloyvi-til-asfaltverk), at bondegården ved Sund ikke omfattes af beskyttelsen i miljøreglerne, fordi den ligger i et D1-øki (alment eller grønt område).

De kommunale miljøregler nævner dog ikke noget om byggisamtykt-klassificeringer, men fastsætter at boliger skal beskyttes mod upassende industri-udvikling. Industri må ikke placeres så tæt på boliger, at det generer beboernes helbred og livskvalitet (bilag 1):

”Frástøðan, ið er nevnd undir ymisku flokkunum er serliga ætlað til frástøðu til bústaðir. Eisini kann frástøða verða í mun til annað virksemi í einum øki, har blandað vinnulív er staðsett.

Atlit skulu altíð vera tikin fyri viðkvæmum recipientum í samband við staðseting av virkjum og frástøðu til hesar. Dømi um viðkvæmar recipientar eru vøggustovur og barnagarðar, skúlar, sjúkrahús, eldrabústaðir, frílendisøkir, grøn økir (D1-øki?) v.m.”

Er gården ved Sund ikke en bolig?
Tórshavns Kommunes byggeafdeling argumenterer tilsyneladende for, at bondegården ved Sund ikke er en bolig. Dette på trods af at gården har været kontinuerligt beboet siden 1890'erne, at den nuværende beboer er vokset op på gården, har boet fast på adressen i mere end 30 år, og er privat ejer af bygningen. Desuden havde landbrugsejendomme på Færøerne indtil for nylig bopælspligt, så det er svært at argumentere for, at de ikke er boliger.

Traditionelt er den eneste industri, der kan lægges tæt på en landbrugsejendom, gårdens egen industri (stald, gylletank etc.).

Dårlig bortforklaring
Kommunens åbenlyst forkerte argumentation ville, hvis den skulle tages for gode varer, betyde at alle boliger uden for A-klassificerede områder, feks. det meste af Kaldbaks bygd, står uden nogen form for miljøbeskyttelse. Argumentet er så absurd, at der må være tale om en dårlig bortforklaring.

Kommunens byggeafdeling afslører samtidigt, at den, på trods af Sund-beboernes gentagne protester, klager og anker, ikke har taget højde for deres boligs placering i nogen af de andre industri-udbyggelser i området de sidste 20 år. Dette er, sammen med de tydelige forsøg på at bortforklare en dårlig sag (i stedet for at rette op på lovbruddene), et kedeligt eksempel på byggeafdelingens magtarrogance.

Áhugafelagið vil indberette
Áhugafelagið við Kaldbaksfjørð er nu i gang med undersøge, hvilken instans man indberetter en kommunes brud på egne regler til.

På vegne af bestyrelsen i Áhugafelagið við Kaldbaksfjørð

Janus Vang, formand