Danmark, Færøerne og Grønland deler en lang fælles historie. På godt og ondt. Danskere har gennem årene bosat sig på Grønland og Færøerne. Tusindvis af færinger og grønlændere har uddannet sig og arbejdet i Danmark. Giftet sig og stiftet familie. Vores fælles historie og liv er tæt sammenflettede.

Men hvor stærkt er tilhørsforholdet i grunden når det handler om rigsfællesskabet? Er der reelt et sammenhold mellem Danmark, Færøerne og Grønland? Eller er vi blot et fællesskab, som historien tilfældigvis spillede over på danske hænder, og som nu savner vitalitet og fornyelse? Et fællesskab der, hvis vi ikke giver det ny vitalitet og en højere grad af ligeværdighed, risikerer at synge på sidste vers? Fremtiden kender vi som bekendt ikke, men rigsfællesskabets styrke og kvalitet kommer ikke af sig selv. Som det er med alle forhold i livet, skal det man ønsker skal gro, vedligeholdes og plejes.

Hvis nogen skulle være i tvivl, er der en hel del på spil for Danmark. Vores geopolitiske vægt i Nordatlanten og det arktiske område, står og falder ligesom med det. I kraft af rigsfællesskabet spiller Danmark en vigtig rolle i det arktiske område, hvor både USA, Rusland og Kina har store interesser. Tiden er derfor ikke til at tage noget som helst for givet. Og mindst af alt rigsfællesskabet.

Derfor er det helt afgørende, at Danmark koordinerer og spiller tæt sammen med Færøerne og Grønland på den europæiske og internationale scene.

Og hvordan kan et tættere samarbejde om EU mellem Danmark, Færøerne og Grønland gøres mere praktisk og synligt? 

Når dansk EU-politik skal udmøntes i praksis, sker det i Europaudvalget samt i de øvrige fagudvalg i Folketinget. Hvorfor ikke have en fast procedure i regeringens indstillinger om mandat-givning, hvor man vurderer om EU-lovgivning eller politiske initiativer har væsentlig betydning og interesse for de nordatlantiske dele af Rigsfællesskabet? Hvis besvarelsen er bekræftende, bør Landsstyret i henholdsvis Nuuk og Tórshavn løbende informeres om, konsulteres og inddrages i den danske deltagelse i beslutningsprocesserne i Bruxelles.

Overordnet bør opgaven fra dansk side være at gøre det så attraktivt som muligt at handle og interagere med EU for vores nordatlantiske venner. Alternativet er, at Grønland og Færøerne orienterer sig andre steder hen. Det så vi f.eks., da man fra EU’s side tog det helt unødvendige og overdrevne skridt at indføre sanktioner mod Færøerne i kølvandet på striden om makrelkvoter i Nordatlanten. For et lille samfund og fiskeriorienteret økonomi har den salgs store konsekvenser. Og det førte jo også til, at man ikke overraskende begyndte at sælge mere til Rusland. Den slags kunne måske være undgået, hvis man i Bruxelles havde større fokus på Færøernes betydning som område i Nordatlanten. Danmarks EU-formandskabet i andet halvår af 2025 er en kærkommen lejlighed til at sætte Færøerne og Grønland på dagsordenen i Bruxelles. Og hvorfor ikke bruge den mulighed til at invitere EU-toppen til Tórshavn og Nuuk som optakt til EU-formandskabet?

Der er rigeligt at tage fat på. Ikke mindst at forhandle fornyede handelsaftaler med EU på plads for Grønland og Færøerne. Det skal ske med hjælp fra dansk side da Færøerne og Grønland, som bekendt ikke er medlemmer af EU. Det handler ikke blot om fiskeri og handelsaftaler, men også samarbejde inden forskning og innovation. Det vil bl.a. åbne døren for at færøske og grønlandske forskere får midler til at bidrage med løsninger til hvordan fremtidens fiskeri kan indrettes på den mest effektive måde i forhold til miljø, økonomi og sikkerhed.

Fællesskab handler også om, at vi kender vores fælles historie. Der undervises i dansk som et obligatorisk fag på Grønland og Færøerne. Helt grundlæggende er der også behov for, at danske elever får et større kendskab og forståelse for den færøske og grønlandske kultur, historie, geografi og sprog igennem deres skolegang. Det er en del af deres egen historie – for det er en del af rigsfællesskabets og dermed den fælles danske, grønlandske og færøske historie.

Sammen har vi rigtigt meget at byde på – både i en europæisk og global kontekst. Med den nye geopolitiske virkelighed, med Rusland og Kina som globale bøller er det afgørende, at Danmark, Færøerne og Grønland agerer med en stærk og samlet stemme i en stadig mere kompleks verden.

Det er derfor, mere end nogensinde, afgørende, at vi værner om rigsfællesskabet og plejer og vedligeholder vores indbyrdes forhold til hinanden.

Torsten Laksafoss Holbek, kandidat til Europa-Parlamentet for Venstre og halv færing