I et indlæg på vp.fo d. 30. juni hævder Ingilín Didriksen Strøm, at abortspørgsmålet alene handler om, hvorvidt kvinder skal have en sikker eller usikker abort.

Argumentet er tilsyneladende, at da abort allerede finder sted, er vi nødt til at gøre det lovligt, så det kan foregå sikkert. 

Men at nogle går imod loven kan aldrig i sig selv danne fundament for en lovændring. Som politiker burde Ingilín Didriksen Strøm også tænke større om det politiske arbejde hun er valgt til at udføre.

Lovgivningen bør afspejle det værdigrundlag vi ønsker at bygge vort land på. Som politiker bør man have større ambitioner end blot dette. Vi bygger jo heller ikke motorveje selvom mange kører stærkt på landevejen. Det ville ellers gøre trafikken mere sikker, når nu flere kører så stærkt. En politiker bør i min optik kunne hæve sig op over sådan et argument og i stedet kunne forholde sig til værdigrundlaget. 

Det kunne derfor være langt mere interessant hvis Ingilín Didriksen Strøm ville forholde sig til de etiske problemstillinger, der knytter sig til abort. 

Den nuværende lov hviler på den grundlæggende værdi, at livet er helligt og ukrænkeligt. Intet menneske har ret til at tage et andet menneskes liv. Vi lægger så meget vægt på den værdi, at vi giver de strengeste straffe til de, der slår ihjel eller udøver personfarlig kriminalitet. 

Det kunne derfor være interessant med en grundlæggende debat om hvordan indførelse af fri abort på lang sigt vil påvirke vores menneskesyn.

På hvilket grundlag mener man, at ufødte liv ikke er hellige og ukrænkelige?

Og hvad betyder det på længere sigt for vores forståelse af menneskelivet og dets værdi?

Hvilke afledte effekter kan man forestille sig kan komme med en ændret opfattelse af livets ukrænkelighed?

Det kommer jo i første omgang an på hvorfor man mener ufødtes liv gerne må krænkes. Så det kunne være mere interessant, hvis vi kunne få det at vide.

Hvad er det der gør, at det ufødte barns liv ikke er helligt og ukrænkeligt? 

Jeg synes personligt at princippet om livets ukrænkelighed er et godt fundament under vores velfærdssamfund. Det er et princip, der forsvarer den svageste. Ingen kan aflives fordi man er uønsket.

Uanset om man er ufødt, er syg eller gammel. Det er et princip, der har stået sin prøve i tusinder af år.  Og det fastholder at mennesket har sin værdi i sig selv, uagtet dets kognitive og fysiske evner, uagtet dets økonomiske og sociale status. Vi er alle lige for loven, fordi det enkelte menneske har sin egen værdighed og værdi alene i sin eksistens. 

Men lad os nu høre svarene:

Hvorfor mener fortalere for fri abort at ufødtes liv ikke er hellige og ukrænkelige?

Og hvilke afledte effekter kan komme på lang sigt, hvis vi ikke fastholder at livet er ukrænkeligt?

Også for de, der er så svage at de ikke kan klare sig uden alene.

Carsten Fonsdal Mikkelsen
Skála