Lad mig sætte ord på ”elefanten” med det samme. De fleste vil sikkert undre sig over, hvorfor jeg ikke skriver på færøsk, når jeg nu henvender mig til et færøsk publikum, igennem færøske medier. Jeg kan jo både læse, forstå, tale og skrive færøsk. Jeg har trods alt boet 37 år af mine til nu 61 leveår på Færøerne og jeg føler mig færøsk i hjertet.

Men, som hos de fleste, når sindet kommer i kog, så tager man sit modersmål i brug, hvad enten det er Hvalbiar-dialekten, kinesisk eller dansk. Og jeg er vred! Ikke så meget på egne vegne, men på vegne af alle de mange færøske forfattere, som igennem årene har brugt uger, måneder, ja år, på at skrive digte, romaner, noveller, essays og mange andre former for tekster.

Forfattere, hvis værker fremhæves og undervises i, på diverse uddannelser. Forfattere, hvis tekster gerne citeres i offentlige såvel som private taler. Forfattere, hvis værker står gratis til udlån på landets biblioteker.

Jamen, de får da biblioteksvederlag, vil nogle måske protestere. Det er også rigtigt, men lad os sætte det lidt i historisk perspektiv.

Bibliotekernes funktion
Tanken bag bibliotekerne var, at alle borgere skulle have samme mulighed for at læse, uanset indtægtsmuligheder. Havde man ikke råd til at købe bøger, kunne man låne dem på biblioteket.

Dette medførte dog, at forfatterne solgte færre eksemplarer af deres udgivne værker. Biblioteks-vederlaget blev derfor indført, som en form for kompensation for den derved ”mistede indtægt”.

NB: Når jeg her skriver ”forfattere”, er det medregnet ”oversættere”, altså de, som oversætter udenlandske værker til færøsk, så vi også kan få adgang til at læse disse værker på færøsk. Komponister kan, for at gøre det enkelt, også opfattes som ”forfattere” – skabere af deres udgivne musikværker i nodeform.

Op igennem tiderne har illustratorer, fotografer og andre visuelle kunstnere, som har været med i skabningen af et værk, også skulle have del i biblioteksvederlaget, ligesom de ville have fået del i en eventuel indtægt, ved salg af bogen.

Flere om kagen
Nu har Sirið Stenberg så fremlagt et forslag til lovændring, der gør at oplæsere ligeledes skal have del i biblioteksvederlaget. Sirið Stenberg, der er landsstyrekvinde i kulturelle anliggender, og som dermed har ansvaret for styrke det kulturelle område, samt at skabe gode rammer for udøvende såvel som skabende kunst!

Men dette forslag er bestemt ikke med til at skabe gode rammer for den skabende kunst, som forfattere hører til. Tværtimod. Der er endnu en gang tale om en forværring for de færøske forfatteres muligheder for en indtægt, og dermed for det færøske sprogs overlevelse.

For en god ordens skyld skal jeg gøre det klart, at denne protest ikke er rettet imod oplæserne. Jeg synes absolut at de skal lønnes for deres arbejde, og det bliver de, så vidt jeg er orienteret. Mig bekendt modtager oplæserne et beløb, enten som en fastsat takst eller per anvendt tid til op-/indlæsningen af digitale bøger.

Forfatterne får ikke løn for at skrive. Kun i de meget få tilfælde, hvor de er heldige at blive tildelt et stipendie, men langt de fleste opnår først (muligvis) betaling for deres arbejde, efter at det er færdigt – når værket er udkommet OG efter at produktionsudgifterne er betalte.

Lagkagekrummer
Biblioteksvederlaget kunne være en kompensation og en indtægtskilde, som kunne give forfatterne økonomisk frihed en tid, til at skrive nye værker, men med alle dem som efterhånden skal deles om den samme lagkage, er der ikke mange krummer tilbage til hver enkelt.

Skulle det utopiske ske, at lagkagen en dag blev fordoblet, ville det stadig ikke kunne mærkes som et bette hul i en fremtidig undervandstunnel.

Så vidt jeg har kunne finde frem til, har bevillingen til biblioteksvederlaget ligget på nogenlunde samme niveau, siden 1980´erne. Det til trods for at der som nævnt med tiden er blevet flere skabere, som skulle deles om puljen, til trods for, at der årligt udkommer godt 200 bøger, til trods for at digitale bøger nu også skal have. Til trods for inflationen.

Skulle jeg tage fejl, ser jeg gerne nogle søjlediagrammer, lagkager eller blot rene tal, som kan gøre det synligt for os alle; størrelsen på bevillingen, antal bøger, som udløser biblioteksvederlag, samt hvor mange modtagere af forskellige arter, der skal deles om denne, op igennem tiderne.

Jeg spekulerer på, hvordan det mon havde set ud, hvis vores politiske system skulle udføre deres opgaver i dag, for samme bevilling som i 1980? Uanset hvor mange ekstra opgaver der er dukket op og hvor mange flere medarbejdere der er ansat. Uanset inflation?

Sammen med mange andre, har jeg igennem årene arbejdet for at opnå bedre vilkår for færøske kunstnere og især forfatterne, men det står mig klart, at færøske politikere ikke har til hensigt at tage noget ansvar for, at færøske forfattere og dermed det færøske sprog, skal have nogen fremtid. Til trods for mange lovende ord igennem årene om, hvor vigtigt det er for den færøske identitet.

Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil der om nogle årtier næppe være nogen tilbage, som skriver færøsk og ingen litteratur at læse, som kan berette om, hvordan det er at være færing.

Andre græsgange
Så hvorfor skrive på færøsk? Hvorfor belemre sig med at skrive på et uddøende sprog? Politikerne har tilsyneladende nedprioriteret det for mange år siden.

Og den mængde bøger man kan sælge på det begrænsede færøske marked; selv om der skulle være tale om et værk, som ender øverst på salgslisten, giver det hverken til en bondegård og næppe til en bil. For mange ikke en gang til en cykel. Det danske marked er trods alt større – for ikke at tale om det engelsk-sprogede!

Noget andet er, at den, som har skabt et værk, har eneretten til at råde over brugen af værket, ifølge loven om ophavsrettigheder. Som forfatter afgør man derfor selv, om man ønsker at lade sine bøger være til rådighed til udlån på bibliotekerne, eller ikke.

Uanset. Så har jeg trods alt stadig et lille blafrende håb. Et håb om en åben og seriøs diskussion om, hvad der kan betegnes som rimelige, retfærdige og respektfulde vilkår, for en forfatter, som endnu skriver på færøsk – førend det er SLUT.

5. december 2024
Helle Thede Johansen