Tann sum ikki kann lýða eini boð, eigur ikki at geva boð
- enskt orðatak

Rules

Only words with 2 or more characters are accepted
Max 200 chars total
Space is used to split words, "" can be used to search for a whole string (not indexed search then)
AND, OR and NOT are prefix words, overruling the default operator
+/|/- equals AND, OR and NOT as operators.
All search words are converted to lowercase.

Útlendis ítróttur

DANISH FIGHT NIGHT: Den danske eksverdensmester Sarah Mahfoud, som står noteret for 12 sejre i 13 kampe som professionel, forventes at få hænderne fulde, når hun ved Danish Fight Nights boksegalla den 26. maj i Royal Arena skal kæmpe mod Veronica Tosi fra Italien.

Italieneren fra Vigevano i Lombardiet er en lav, men kompakt og meget angrebsivrig bokser med hurtige hænder. Hun er er især farlig, når hun kommer tæt på sin modstander. På afstand beskytter Veronica Tosi sig bag dobbeltparader, men i nærkamp, som hun ofte opsøger, lader den fysisk stærke italiener knytnæverne tale og overdynger sine modstandere med hårde, snævre stød og slag.

Veronica Tosi har en længere karriere som amatørbokser bag sig, inden hun i 2019 skiftede til professionel boksning. Det er blevet til 5 profkampe med 4 sejre. Det enlige nederlag var et knebent et af slagsen efter 10 hårde omgange, hvor det endte med en helt lige majority decision-sejr (94-96, 95-95, 94-96) til den ubesejrede landsmand Michela Braga i en kamp om det italienske mesterskab. Med de relativt få kampe i professionelt regi, giver det mening også at vurdere italienerens evner ved at se på hendes seneste resultater som amatør. Rekordlisten afslører i den forbindelse, at har hun bokset i alt 55 amatørkampe, som er præcis det samme antal, som Sarah Mahfoud har.

Selvom Tosi i Italien i fjervægt har stået i skyggen af OL-, VM- og EM-medaljetageren Irma Testa, har hun også selv hentet nogle store skalpe på den internationale scene. I en landskamp i en af sine sidste amatørkampe besejrede hun eksempelvis den stærke engelsk-new zealandske VM-bokser Amy Andrew, som inden da kun havde tabt tre amatørkampe og på sin rekordliste har sejre over boksere, som i dag tilhører verdenseliten i profboksning (Shannon Courtenay, Raven Chapman, Rebecca Hawker etc.). Kort efter nederlaget til Veronica Tosi deltog Amy Andrew ved verdensmesterskaberne, hvor hun vandt sin første kamp og dernæst tabte en split decision til Skye Nicolson, som for ganske nylig blev ophøjet til næste officielle VM-udfordrer til WBC-titlen i fjervægt.

Set ud fra Tosis styrke og boksestil, ser det derfor ud til at blive en langt mere udfordrende kamp for Sarah Mahfoud end den seneste mod tyske Lara Ochmann. Men Sarah Mahfoud har bestemt heller ikke tænkt sig at undervurdere sin modstander.

»Hun ser stærk ud, og hun går meget fremad. Hun er en aggressiv bokser, der selv forsøger at skabe en kamp. Hun er langt bedre end sin placering på computerranglisten viser. Man skal i hvert fald ikke undervurdere hende på baggrund af, at hun med få profkampe teknisk set ikke er så højt rangeret endnu. Da jeg kun havde bokset få kampe og skulle møde Stephanie Ducastel (som var rangeret i toppen af alle de store VM-forbund), var der også stor forskel på vores rangeringer. Dengang slog jeg hende og vandt alle omgange. Derfor skal man aldrig undervurdere en modstander med få profkampe, og det gør jeg heller ikke med italieneren. For jeg synes, at hun ser meget stærk ud på de videoer, jeg har set. Jeg glæder mig bare til at stille op mod hende og levere en god kamp,« siger Sarah Mahfoud, som håber på at kunne fastholde sin position og få en ny VM-titelkamp i et af de store anerkendte forbund.

Sarah Mahfoud trænes ligesom før sin seneste kampe af sin bror Allan Mahfoud og af Mau Ramirez. Hun er som bekendt tidligere IBF-verdensmester, men tabte VM-titlen på hæderlig vis den 24. september 2022 i Manchester til den amerikansk-puerto ricanske superstjerne Amanda Serrano, som af eksperter betragtes som en af de tre bedste boksere i verden på tværs af alle vægtklasser. Sarah Mahfoud oplyser, at hun har arbejdet videre på de gode takter fra marts, da hun i sin første kamp efter VM-nederlaget erobrede WBC’s Silver-titel i fjervægt ved at slå Lara Ochmann fra Tyskland.

»Op til min sidste kamp arbejdede vi en del på, at jeg skulle ind og være lidt mere aggressiv. At jeg skulle være stærkere og lægge et pres ved at gå ind og slå en række kombinationer, der gør ondt på modstanderen. Det gik godt, og det har vi arbejdet videre på op til denne kamp. Derudover skal jeg naturligvis også have en rigtig god kondition på plads. Jeg glæder mig meget, for jeg er sikker på, at det bliver en rigtig god kamp mod en bokser med en stil, som jeg også kan komme til at møde senere. Jeg tror også, at hun er langt stærkere, end man lige tror, og det er jeg sikker på, at jeg også vil blive ekstra motiveret af under opgøret. Det vil løfte niveauet af kampen, så jeg er jeg sikker på, at vi kommer til at levere en rigtig fed kamp til publikum,« siger Sarah Mahfoud.

Den italienske lejr meddeler i øvrigt, at Veronica Tosi får talstærk opbakning i Royal Arena fra sit bagland i KBK Fighting Club, som hun repræsenterede som amatør, og som er stedet, hvor hun fortsat træner i dag som professionel.

Hovedkampen den 26. maj står mellem det store danske boksehåb Oliver Meng og italienske Khalil El Harraz, der kæmper om WBA Continental Europe-titlen i super weltervægt.

Derudover skal blandt andre super-mellemvægteren Jacob Porsgaard, cruiservægteren Tobias Sørig og den debuterende sværvægter Mathias Hansen i aktion, ligesom der er en danskerkamp på programmet, når Thorbjørn Boudigaard møder Hamza Hussein. Sidst men ikke mindst er der internationale kampe med en række stærke amatørboksere fra Herlev Boxing. Der bliver muligvis også tilføjet yderligere et par profkampe til programmet, og disse vil i så fald blive offentliggjort snarest.

Danish Fight Night afvikles i Royal Arena Hall, der er en tilpasset og intim version af den store Royal Arena, og publikum kommer i den forbindelse helt tæt på ringen.

Danish Fight Night: www.danishfightnight.com

Danish Fight Night på Facebook: www.danishfightnight.com

Royal Arena: www.royalarena.dk

TV: Boksestævnet kan streames gratis på Pluto TV Sport. Pluto TV kan hentes som app eller ses via www.pluto.tv. Pluto TV kan nemt tilgås og streames gratis på tværs af mobil, web, smart tv og tilsluttede tv-enheder. Uden log in.

Um tú veitst okkurt, sum VP ikki veit - skriva so til vp@vp.fo